Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
SYDKYSTEN - Solopgang over Sri Lankas jungle, der rummer et overflødighedshorn af naturoplevelser, Check Point Travel
Det bedste af Sri Lanka
Se galleri

Det bedste af Sri Lanka

  • Enestående rundrejse med privatchauffør
  • Historiske kongebyer og imponerende templer
  • Safarikørsel i Minneriya og Yala Nationalpark
  • Højlandets te-marker, bjerge og britiske huse
  • Badeferie og afslapning ved Bentota
  • Inkl. fly, hoteller, transfers og halvpension

15 dage fra kr. 16.750,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 31. okt. 2024

Rejseplan

Vi har samlet det hele på denne spændende rejse, hvor landets største attraktioner kombineres med et par afslappende dage på stranden. Transporten foregår i egen bil med engelsktalende chauffør, så I kun skal koncentrere jer om at nyde det bedste af Sri Lanka. Hvor mange af de spændende seværdigheder og nationalparker I ønsker at besøge, er helt op til jer - entréen betales lokalt, så I ikke er bundet op på noget hjemmefra.

Sigiriya Sri Lanka (2).jpg

Der venter der jer, storslåede landskaber, historiske ruinbyer, farverige huletempler, et mangfoldigt dyreliv samt en imødekommende befolkning. For ikke at nævne de palmeklædte strande, de grønne temarker og det eksotiske lokale køkken. En rejse til Sri Lanka byder på et overflødighedshorn af store seværdigheder og uforglemmelige oplevelser - og dette gælder ikke kun for voksne, børnene vil også være vilde med Sri Lanka.

 

I rejser fra Danmark mod Colombo med en mellemlanding undervejs.

Ved ankomsten til Colombo står jeres chauffør klar til at køre jer de få kilometer til Negombo. Byen og jeres hotel ligger helt ned til havet, så I har mulighed for en velfortjent dukkert i Det Indiske Ocean efter udrejsen. Der ligger mange små hyggelige restauranter langs med stranden og i Negombo, så dette bliver også jeres mulighed for at stifte bekendtskab med det fremragende Srilankanske køkken, der både er krydret, sødt og meget varieret.

Fra storbyen og det Indiske Ocean går turen mod det centrale Sri Lanka, der af mange kaldes for ”Den kulturelle trekant”. Det var fra byerne Anuradhapura, Polonnaruwa og Sigiriya, at de singalesiske dynastier i århundrede regerede landet og lod nogle af Asiens mest fascinerende bygningsværker opføre. Spredt ud over området ligger nogle af Sri Lankas største historiske såvel som religiøse seværdigheder. Men området byder også på et par interessante nationalparker.

I starter med at besøge de imponerende huletempler i Dambulla, som for mange viser sig at være en kæmpe overraskelse, og en af de mest uforglemmelige oplevelser på turen.

Læs mere om huletemplerne i Dambulla

dag 3shutterstock_191541959 Buddha statues in Dambulla Cave Temple, Srilanka.jpg

I overnatter i Dambulla på Amaya Lake Resort eller tilsvarende kategori de kommende tre nætter.

 

Buddha træ.jpg (1)

Næste stop på turen rundt i ”Den kulturelle trekant” er kongebyen Anuradhapura, der i en periode på cirka 1.000 år fungerede som hovedstad på Sri Lanka. I denne periode vandt buddhismen indpas, hvilket afspejles meget tydeligt i Anuradhapuras lange række af enorme pagoder. Flere af disse halvkugleformede giganter kan dateres tilbage til 300 år før vores tidsregning. De blev på daværende tidspunkt kun overgået af Egyptens pyramider i størrelse. 

Det hellige Buddha-træ

Buddhistiske munke og pilgrimme valfarter til Anuradhapura for at besøge områdets vigtigste spirituelle seværdighed, Sri Maha Bodhi. Det kolossale Bodhi træ er mere end 2.000 år gammelt, og stammer fra et skud fra det Bodhi-træ, hvorunder Buddha i sin tid opnåede oplysning. Følg rækken af pilgrimme, der kommer for at ofre ved træets fod og nyd stemningen i det parklignende område. 

 

Den anden af de gamle kongebyer, Polonnaruwa, er i dag et af Sri Lankas mest markante arkæologiske områder - og naturligvis også på UNESCOs kulturarvsliste. Ruinerne af den gamle kongeby er væsentlig yngre end Anuradhapura, og de er derfor også mere velbevarede. Området er ligeledes mindre, så I får et mere samlet indtryk af byens tidligere storhed og rigdom.

Templer, kongepalads og buddhastatuer

Spredt ud i det store parkområde ligger det imponerende 7-etagers kongepalads og buddhistiske templer fyldt med dekorationer side om side med eksklusive biblioteker, smukke pavilloner, klassiske pagoder samt en række fascinerende statuer. De mest anerkendte statuer i Polonnaruwa er dog de fire buddhastatuer ved Gal Vihare. Statuerne er hugget ud af et kæmpe stykke granit og viser en detaljerigdom, der regnes for at være højdepunktet i de singalesiske kunstneres evner inden for klippeudhugning.

shutterstock_172070429 Buddha in Polonnaruwa temple - medieval capital of Ceylon,UNESCO.jpg

Jeepsafari blandt store elefantflokke

Helt andre oplevelser venter ud på eftermiddagen, hvor bilen udskiftes med en 4-hjulstrukket jeep, og I tager på opdagelse i Minneriya nationalparken. Den frodige park er hjem for et utroligt rigt dyreliv.

Læs mere om safari i Minneriya National Park 

dag 5shutterstock_249015388 Tourists in safari jeeps in Minneriya national park in Sri Lanka..jpg

Efter en lang og varieret dag, kører I tilbage til hotellet i Dambulla.

Sigiriya Rock udsigt i solopgang.jpg

Fra morgenstunden går turen til ”Den kulturelle trekants” sidste højdepunkt, det sagnomspundne klippefort, Sigiriya. Fortet er endnu en grund til at besøge Sri Lanka. Det blev opført i det 5. århundrede og opdaget af den britiske arkæolog HCP Bell i 1898. Og ’højdepunkt’ er meget sigende, idet Sigiriya ligger på toppen af en 200 meter høj klippe. Der skal i sagens natur forceres en hel del trappetrin, før I står mellem ruinerne på toppen og kan nyde den fantastiske udsigt ud over det smukke royale haveanlæg ved klippens fod.

Få mere information om klippefortet Sigiriya.

Videre mod Kandy

Vel nede igen fortsætter turen mod Kandy, og undervejs vil der være mulighed for at gøre stop og strække benene ved en af de mange krydderihaver i Matale. Her kan I få en kort introduktion til en af Sri Lankas vigtigste eksportvarer, krydderier. Nyd duften og smagen af kardemomme, peber, muskatnød, kanel, nelliker m.fl. og hør om krydderiernes anvendelse inden for madlavning såvel som Ayurveda-terapi og helsemidler.

Vel fremme i Kandy indkvarteres I på Amaya Hills eller et andet hotel af tilsvarende standard.

Få inspiration til hvad I kan lave i Kandy. Og læs om det spændende tempel, der opbevarer en af Buddhas tænder. 

HØJLANDET - teplukker har tid til et smil under det krævende arbejde, Check Point Travel

Turen fortsætter op i det centrale højland, og snart skifter omgivelserne karakter. De skovklædte bjergsider erstattes efterhånden af endeløse rækker af sirligt anlagte grønne te-plantager. Der er mulighed for at besøge Labookelle Tea Factory undervejs, for at få en dybere forståelse af dyrbare te. Midt i det hele ligger Briternes foretrukne sommerresidens, Nuwara Eliya, hvorfra det går videre med tog til Ella. Skinnerne snor sig igennem det imponerende landskab, over spektakulære broer og mørke tunneller, og turen er for mange et af højdepunkterne på Sri Lanka. Togturen er en glimrende lejlighed til at komme lidt ned i tempo, nyde de fantastiske omgivelser og eventuelt få en snak med nogle af de lokale.

Vel fremme i Ella bliver I indkvarteret på Mountain Heavens eller et tilsvarende hotel.

Som I allerede kunne se på gårsdagens smukke togtur, er området omkring Ella som skabt til korte vandreture med alle sværhedsgrader, således hele familien kan deltage. Her er flere små toppe, blandt andet de meget kendte Little Adams Peak og Ella Rock, som I kan prøve kræfter med samt en række imponerende vandfald - Ella betyder vandfald på den lokale dialekt. Få inspiration til forskellige vandreture, som I kan tage på her

Det er også muligt at kigge nærmere på Ella, hvor der ligger mange små hyggelige restauranter og caféer, gerne med udsyn til de uforglemmelige omgivelser.

Dagens køretur er blandt de smukkeste på Sri Lanka. Undervejs vil der være flere muligheder for at tage korte pauser og nyde de fantastiske naturscenarier fra vejen, der snor sig ned fra det kølige højlands grønne te-plantager til lavlandets varme jungle. Fremme ved Yala indkvarteres I på jeres hotel, EKHO Safari eller tilsvarende og kan slappe lidt af ved poolen, inden eftermiddagens safari i en af Asiens mest dyrerige nationalparker.

Safarien i Yala National Park foregår i jeep, så der er gode muligheder for at opleve parkens store variation af både dyre- og planteliv. Landskabet er varieret, græsland afløses af buskland og mindre skove, og gennem hele området ligger der en række søer, som tiltrækker parkens dyr.

dag 9shutterstock_395359135 Road on Safari jeep at Yala National Park - Sri Lanka.jpg

Der er ingen tvivl om, at det mest populære dyr i Yala er leoparden. Det sky og truede dyr opholder sig ofte i trækronernes skygge eller mellem klipperne, så der er absolut ingen garanti for at I ser det smukke dyr. Yala anses dog for at være et af de steder i verden, hvor sandsynligheden er størst.

shutterstock_351667181 Sri Lankan leopard, cat lying on the tree in Yala.jpg

Hvis I ikke havde held til at se leoparden på gårdsdagens safari eller ønsker I endnu en spændende tur ind i Yala National Park, kan dette arrangeres fra morgenstunden. I skal dog tidligt op, da safarien foregår inden morgenmaden.

Efter morgenmaden følger I Sri Lankas strandbeklædte syd- og vestkyst til byen Bentota. Her skal I tilbringe de næste fire nætter på det skønne hotel, Centara Ceysands.

I har tre hele dage til at slappe af ved den dejlige strand omkring Bentota og nyde nogle af de små hyggelige restauranter, der findes i området. Specialiteterne er naturligvis lækre seafood-retter i alle afskygninger, gerne tilsat en god mængde karry og chili, som skyldes ned med den lokale øl eller et koldt glas hvidvin. Er I til flere oplevelser på land, ligger der en række småtempler i området, eller også kunne en tur til den gamle hollandske bastion Galle være en mulighed.

For de morgenfriske er det også muligt at komme på hvalsafari i vinterhalvåret. Området ud for Sri Lankas sydkyst er et af de bedste steder i verden at opleve havenes kæmper. Blåhvalen, verdens største dyr, lever her, og der er rigtig gode muligheder for at afslutte turen med en helt unik oplevelse på havet.

Der er tid til en sidste dukkert i Det Indiske Ocean og nyde den sidste sol, inden I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Colombo. Vi sørger for, at I er der i god tid, så I stille og roligt kan komme gennem check-in og evt. ordne de sidste indkøb inden hjemrejsen.

Efter en mellemlanding lander I på dansk jord.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark- Colombo t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Transport fra Colombo Lufthavn til hotel i Negombo
  • Rundrejse 9 dage/ 8 nætter med engelsktalende privatchauffør:
  • 1 nat i Negombo på Jetwing Beach***+ i et Deluxe Room
  • 3 nætter i Dambulla på Amaya Lake***+ i Deluxe Room
  • 1 nat i Kandy på Maya Hills***+ i Deluxe Room
  • 2 nætter i Ella på Mountain Heavens*** i et Deluxe Room
  • 1 nat i Yala på EKHO Safari***+ i et Deluxe Room
  • Halvpension (morgenmad og aftensmad) på hele rundrejsen
  • 2 stk. 0,5 liters flasker vand om dagen pr. person
  • Badeferie:
  • 4 nætter i Bentota på Centara Ceysands**** i Superior Room inkl. halvpension
  • Transport fra hotel i Bentota til Colombo Lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Entrebilletter i forbindelse med rundrejsen (ca. 235 USD. pr. person)
  • Visum til Sri Lanka 
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Der er krav om turistvisum i Sri Lanka. Dette kan købes online inden afrejse eller i lufthavnen ved ankomst til Sri Lanka. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Sri Lanka.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Sri Lanka eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 1.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
HORTON PLAINS - store naturoplevelser omkring Bakers vandfaldet, Check Point Travel
HØJLANDET - the, Sri Lankas grønne guld, så langt øjet rækker
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os