Nordlys: Jagten på lyset i det nordligste Norge er skrevet af Winnie Sørensen.
Længere nordpå end Tromsø
I lufthavnen møder vi fire kvinder, som er på vej til Tromsø. Den ene er kommet helt fra Japan. Formålet med besøget i den nordnorske by er klart; de vil se nordlys i Norge – også kendt som aurora borealis.
For tre af kvinderne er det ovenikøbet tredje gang, de tager turen mod nord i jagten på det forjættede dansende lys. Vi ved, at to andre danskere senere på dagen også sætter kursen mod Tromsø, Norge.
Vi skal også til Nordnorge. Vi skal bare meget længere nordpå end Tromsø. Nærmere bestemt til byen Alta i Finmarken. Jeg har ladet mig fortælle, at Alta er lige så langt mod nord fra Oslo, som Rom er syd.
Aurora borealis, nordlys og elge
Vi håber naturligvis også at se nordlys – selvom man nogle gange skulle tro, det ikke findes andre steder end i Tromsø. Byen har virkelig formået at markedsføre sig ude i verden som stedet for ‘aurora borealis’. Vores formål med besøget er dog primært at besøge venner, og vi har en del andre aktiviteter planlagt. Det skal vise sig at være ganske fornuftig.
Det er næsten mørkt, da vi lander i Alta. Klokken er 14.10. Dagene er korte i januar så langt mod nord.
Næste morgen vågner vi op og stirrer ud på elge i baghaven. Jeg er lykkelig. I sommer tilbragte jeg en hel dag i Lille Vildmose med det ene formål at se en elg. Behøver jeg sige, at vi ikke så en eneste? Nu står der to udenfor mit vindue!
Altas lokale museum
Klokken 10.30 er himlen blå, og nattens mørke er endelig forsvundet. Solen sniger sig kun lige op over fjeldene, og vi får kun et par stråler i ansigtet, mens vi går mod byens museum.
Besøget på Altas lokale museum er mægtig interessant, selvom de mange UNESCO bevaringsværdige helleristninger er dækket af sne.
Det, som slår mig mest, er dog, hvor anderledes sneen er her. Selvom den har ligget her i månedsvis, er den fin og hvid – og ikke grå og gul som gammel sne i Danmark. Der bliver vist jævnlig “fyldt på”, tænker jeg.
Mens vi går tilbage mod byen, begynder det at blive mørkt igen. Det er stadig tidligt, men alligevel er det helt tydeligt, at dagene tiltager med 15 minutter om dagen.
Lyset i norden og nordlys i Norge
Det er i det hele taget mere lyst her i nord, end jeg havde regnet med. Jeg troede, det var mørkt 24/7, men det er åbenbart kun et par uger i december, at det er mørkt døgnet rundt. Mine venner og kolleger troede ellers, jeg var blevet godt tosset, da jeg fortalte, at jeg skulle til Nordnorge i januar.
Jeg hader sne og er bange for mørke. Det virkede ærlig talt lidt dumt.
Vi tjekker vejrudsigter og nordlys-apps. Det ser ikke lovende ud. Det skal være helt skyfrit, før man kan se nordlyset. Pyt. Vi har set to elge. Alt er godt, og vi har stadig en aften tilbage.
Hundeslædetur og naturskønne omgivelser
Næste dag skal vi ikke jagte nordlys fra morgenstunden. Vi skal køre med hundeslæde. Vi regner med, at vi nok bare bliver placeret på en slæde og trukket en tur rundt på marken. Men næh nej. Først skal vi udstyres korrekt.
I Alta ved diverse turarrangører heldigvis godt, at for de fleste mennesker er polarudstyret ikke en del af den almindelige garderobe, så alle steder kan man låne varmt tøj og gode støvler.
Vi bliver udstyret med støvler, der er bedre end vores egne, og bliver vist ind til hundene. De vuffer og hyler og hopper og kan overhovedet ikke vente på at komme afsted. Vores venlige guide tager en seddel op og siger, “ja, I to damer skal have Karsk og Binge og…”
Vi skæver lidt til hinanden, mens han forklarer, hvordan vi får seletøjet på hundene. Det virker ikke til, at han har tænkt sig at hjælpe, så vi finder vores hunde og får hoved og poter ind i de rigtige huller. Hundene er meget ivrige, og vi skal lægge alle kræfter i for at holde dem.
Men de er glade og helt fredelige, og vi får dem slæbt hen til vores slæde.
Efter en kort instruks i, hvordan man bremser – og en formaning om, at uanset, hvad der sker, må vi ALDRIG slippe slæden – er der afgang.
Vi har vores egen slæde og fire hunde, og vi skal skiftes til at køre. Jeg kører først, mens min veninde sætter sig tilrette på sædet. Jeg kører direkte ind i en anden slæde. Bang! Hundene er fuldstændig ligeglade. De stopper kun for én ting – bremsen!
Jeg bremser panisk, mens jeg husker, at jeg aldrig må slippe slæden. Hundene stopper endelig – men det kræver hele min kropsvægt på bremsen at holde dem. Så snart jeg slipper blot en anelse, stormer de fremad igen. Der er ingen skade sket, og snart suser vi afsted.
Det er ufattelig smukt. I dette øjeblik har man glemt alt om nordlys.
Istapper under hagen
Vi kører gennem skoven og ud over markerne. Solen lyser svagt bag fjeldtoppene og giver et lyserødt skær over fjeldet. Træerne er tunge af sne, himlen er lyseblå, og den eneste lyd er hundene, som puster, og slædens meder, som glider henover sneen.
Jeg er lige ved at tude. Jeg føler mig som det heldigste menneske i hele verden. Der kommer udbrud fra slæden, der tyder på, at min veninde har det på samme måde.
Det er pivkoldt! Jeg lærer, at ens snot fryser til is, når temperaturen rammer ca -15 grader. Man skal ikke snuse for meget ind. Vores hår fryser til is – og efter noget tid gør vores tæer og fingre også. Vi bytter på halvvejen, så vi begge prøver at køre. Vi kører en times tid.
Hundene mister tilsyneladende ikke pusten på noget tidspunkt. Indimellem stikker de lige snuden ind i en snedrive, men de løber videre uden pause.
Da vi kommer tilbage til deres hundegård, kan vi se, at de har istapper hængende under hagen. Men de logrer med halen, mens vi tager seletøjet af – og smider sig derefter i en snedrive. Vi logrer også næsten med halen – og tager taknemmeligt imod den varme kop kaffe, vi bliver budt ved bålet.
Vi fortæller vores norske venner, som har ventet på os, at vi er blevet enige om noget derude på hundeslæden mellem fjeldene.
Vi er blevet enige om, at det er lige meget med det nordlys. Vi er ligeglade. Der er intet, der kan stikke vores hundeslædeoplevelse!
Hundeslæde vs nordlys
Jeg har lyst til at slutte fortællingen her, men det ville ikke være fair overfor Alta. Der er nemlig meget at lave. For eksempel kan du i vinterhalvåret bo på ishotellet, Sorrisniva. Du kan også besøge samerne og få en køretur med rensdyrslæde.
Pakket godt ind i rensdyrskind på slæden kører man gennem landskabet, mens man venter at se Julemanden bag det næste hjørne.
Nå ja. Og så var der jo nordlys. Vi så det. Hun dansede for os. Og det var pænt. Rigtig pænt. Men det var ikke en hundeslæde.
God rejse på jagten mod nordlys i Norge.
Her kan du opleve nordlys i Norge:
- Tromsø
- Lyngen Fjord
- Lofoten
- Svalbard
- Finnmark
- Senja
Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer
7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:
Tilføj kommentar